Klubture - er nu ok, med forholdsregler

13. maj 2020 22:24 , af Matilde Dueholm

Vi åbner nu op for at I gerne må tage på klubture med overnatning.

Husk at du fortsat skal søge bestyrelsen inden du slår en klubtur med overnatning op. Du kan læse mere om guidelines for lån af klubbens materiel og finde et link til ansøgningsformularen HER.

Når din tur er godkendt slår vi den op i klubbens kalender, og den kan herefter deles på facebook.

Som turleder på en klubtur med overnatning er du ansvarlig for at italesætte guidelines for at turen afvikles på en Corona Compliant måde.

Det kan være overvejelser i forhold til transport, overnatning, hygejne, adfærd på vandet, rengøring af udstyr osv.

Husk også at indtil pt. den 8. juni gælder forsamlingsforbudet på mere end 10 mennesker og afstandskrav på 1m.

Selvom vi nu åbner op for afvikling af klubture, så fastholder vi, at der fortsat er lukket for gæsteroning. Dette gælder pt indtil 8. juni for at begrænse trafikken i klubben, og dermed gøre det nemmere for klubbens medlemmer at færdes i klubben uden at overtræde forsamlingsforbudet.

Nyd sommerens dejlige muligheder for at komme på vandet, men husk at vandet fortsat er koldt.