Havkajakkens egenskaber

På denne side kan du læse lidt om forskellige skrogformer og egenskaber. Det er langt fra en udtømmende beskrivelse men har til formål at give en grundlæggende viden.

Overordnet set gælder, at der ikke findes én kajak, som er den bedste. Det der er rigtigt for den ene er forkert for en anden. Desuden er det vigtigt at huske, at den ene skrogform ikke er bedre end den anden. De er blot lavet til forskellige formål og kropstyper.

Der er lavet et utal af forskellige kajakker i meget varierende form, materiale og pris. Hvilken kajak der er den rigtige for dig afhænger bl.a. af, hvad du skal bruge den til, hvilket niveau du selv er på, og hvordan din kropsbygning er. Nogle kajakker sælges som såkaldte "allround"-kajakker. Det vil sige, at de kan lidt af det hele - men samtidig at der er indgået nogle kompromier, for at gøre kajakken egnet til flere forskellige formål. Andre kajakker er designet meget specifikt til et enkelt formål så som at være retningsstabile og hurtige, men vil så ikke være så gode til fx. at lave skarpe sving.

Vi opfordrer alle medlemmer til at prøve de mange forskellige klubkajakker af. Husk endelig at registrere alle dine ture på rokortet - for det giver os statistik over hvilke både, der benyttes mest/mindst, og så er det nemmere for os at at købe nye kajakker.

Grundlæggende skrogformer

Der er fire grundlæggende skrogformer man kan bruge, når en kajak designes.

Hvert design har sine fordele og ulemper og ofte vælger man at kombinere skrogformerne, så kajakken eksempelvis har V-formen langt ude i kølen og en mere rund bund midt på.
De mange muligheder for at kombinere former kan gøre det vanskeligt for det utrænede øje at vurdere, hvike egenskaber en kajak har. Det er noget der kræver lidt erfaring og som er svært at skrive en fyldestgørende vejledning om. Se derfor nedenstående gennemgang som en introduktion.

V-form

En kajak med et v-formet skrog har ingen kanter eller flader, der støtter på vandet. Derfor er denne form for kajakker ikke særlig stabile. Til gengæld er det en meget hurtig kajak, da der ikke "flyttes" så meget vand, når den bevæger sig gennem vandet. Desuden er denne form for kajakker temmelig retningsstabile.

En kapkajak kunne være et eksempel på en kajak, med et meget v-formet skrog. På havkajakker bruges v-formen i kombination med andre skrogformer, da det ellers bliver for ustabilt.

Fladbundet

Den fladbundede kajak vil umiddelbart føles meget tryg, da den har en høj grad af primær stabilitet. Det vil sige, at den ligger stabilt på vandet, når man entrer kajakken. Til gengæld er denne skrogform meget ustabil i bølger. Det er ligeledes en skrogform, der gør det megt svært at ro stærkt, da der er en høj grad af vandmodstand.

Kajakker med en decideret flad bund vil primært være for nybegynderen, der har gavn af at starte stabilt. Skrogformen ses dog ikke så tit i sin rene form, men kombineres ofte med øvrige former.

Rul

Rigtig mange havkajakroere ønsker at lære at lave en grønlændervending - eller som vi siger i daglig tale "at rulle".
Her er kajakken standset og vi drejer om den korte akse. Derfor er det mindre vigtigt, hvilke sejlegenskaber kajakken har. Om den er hurtig, langsom, nem eller svær at dreje under roning er ikke så vigtigt, hvis det primære fokus er at rulle.

Det vigtigste for en kajak, der skal bruges til rul er, at den skal have et lavt bagdæk. Præcist hvor lavt det skal være er vanskeligt at sige, men det skal være sådan, at man ro roer kan læne sig bagud og lægge ryggen mod bagdækket uden at man støder på skarpe kanter fra cockpit eller lignende, som generer ryggen. Roere er ikke altid lige smidige i denne bagoverlæning, så nogen gange kan det være nødvendigt at lette bagdelen fra sædet for at komme helt tilbage på bagdækket med ryggen. Det er helt ok. Fokus er på at der ikke er noget på kajakken, der generer ryggen.

Når man ruller sin kajak, så foregår 95% af bevægelsen med underkroppen. Derfor er det meget vigtigt, at roeren vælger en kajak, hvor der er god kontakt invendigt. Man skal gå efter en kajak, hvor lårene har godt fat i lårstøtter/cockpit, så man kan arbejde med sine ben. Da en del del af ideen med at rulle er, at man vender bunden i vejret er det desuden vigtigt at man har en kajak, der er tilpas smal til at man kan holde sig fast med lårene uden at bruge alt for mange kræfter.

Kajakker til brug for rul er altså en meget individuel ting og der er ikke én skrogform, der er en rigtige. Mange foretrækker de grønlandske kajakker, da de har det lave bagdæk, men dette er også en bådtype, hvor man tvinges til at have forholdsvis strakte ben mens man ruller, og det er ikke optimalt for alle. Nogen foretrækker en båd med et højere fordæk, så de bedre kan sidde i en frø-stilling med benene.

Stabilitet

I kajaksammenhæng sondres der mellem primærstabilitet og sekundærstabilitet. Dette henviser til den stabilitet skroget er designet med.

Primærstabilitet: Kaldes også for startstabilitet, da det er udtryk for den stabilitet man føler, lige når man sætter sig ned i kajakken.
Er kajakken fladbundet kan man læne sig ret langt ud, uden at der sker noget. Omvendt i den v-formede kajak, der ikke støtter på vandet.

Sekundær stabilitet: Kaldes også for slutstabilitet da den henviser til den stabilitet kajakken har til slut ved krængning. Jo større slutstabilitet desto nemmere er det at rette kajakken op og forhindre kæntring. Kajakker med rund bund eller knækspant har en god slutstabilitet.

Derudover har kajakkens bredde og din kropsbygning en stor betydning for, hvordan stabiliteten opleves. Jo højere tyngdepunket sidder, desto mere udfordret vil balancen være. Måske skal du starte med meget stabilitet, så du føler dig tryg og så kan du øge sværheden efterhånden som du bliver bedre. Navnlig i tur/kapkajak, kan man arbejde med at øge sværheden, ved at hæve sædet.

Manøvrering

Kajakroere, der ønsker at lege, træne i bølger/vind eller på anden måde arbejde med styretag og manøvrering vil gå efter en skrogform, der gør det nemmere at flytte båden rundt i vandet.

Et vigtigt element i den sammenhæng er at gå efter en kajak, der har en kort vandlinje. Her taler vi om kajakker, der har spring (eller bananfacon), hvilket vil sige, at enderne af kajakken i en vis grad er frie af vandet. Den korte vandlinje gør at der er en kortere akse at rotere om, når kajakken drejes og de hævede kajakender giver mulighed for at komme lidt fra af bølgerne, så man kan manøvrere på toppen af bølgerne.

En anden vigtig egenskab for kajakker der skal manøvreres meget er, at de skal være nemme at kante. Det vil sige, at roeren skal have en god kontakt invendigt i cockpitet og at der skal være en god slutstabilitet, som gør det trygt at lave kant. Her er eksempelvis kajakker med knækspant interessante.
Hele formålet med at kante kajakken er at gøre vandlinjen endnu kortere, så det dermed bliver nemmere at manøvrere.

Kajakker der er nemme at manøvrere er mere livlige i vandet og påvirkes meget af vind og bølger. Kajakroere, der ønsker optimal mulighed for at manøvrere vil typisk foretrække den snoede vej fra A til B, fordi de ror ture, rundt om en forhindringer, leger i bølger, zig-zag mellem bøjer eller lign.

Kajakkens egenskaber

De forskellige skrogformer

Grundlæggende skrogformer

Knækspant

V-form

Fladbundet

Rundbundet

Flad eller rundbundet i bølger?