Københavns Kajakklubs introkurser er nu til salg!

Medlemskab

For at være medlem af Københavns Kajakklub og frigivet til at bruge klubbens udstyr, skal du have et IPP2-bevis eller højere.

Der er to muligheder for indmeldelse og frigivelse:

  • Introkursus er for roere uden IPP2 bevis, eller for dem som ønsker at starte deres medlemskab med at få genopfrisket deres IPP2 færdigheder. Kurset er et IPP2-kursus, med ekstra tid til at lære klubben at kende og blive fortrolig med kajakken. Læs mere om introkurser her.

  • Frigivelsesprøve er for erfarne roere med et eksisterende IPP2 bevis eller højere. Frigivelsesprøven består af en rotur og efterfølgende redninger. Prøven har til formål at sikre at alle nye medlemmer er trygge på vandet, og der er sat tid af til at lære klubben at kende. Læs mere om frigivelsesprøver her.

Både kurser og prøver afholdes af klubbens egne instruktører.

Se de planlagte introkurser og frigivelsesprøver her.

 

Sådan melder du dig ind:

  1. Tjek datoerne for årets introkursuser og frigivelsesprøver her og find et kursus eller en prøve der passer dig.
  2. Klik på den grønne knap her på siden med teksten "indmeldelse". Den er øverst på denne side.
  3. Udfyld indmeldingsformularen, vælg kursus eller prøve og betal for kontingent og kursus- eller prøvegebyr.
  4. Tag i svømmehallen og få et bevis på, du kan svømme 1000 meter. Læs mere om svømmebevis her.
  5. Upload svømmebeviset på din profil på hjemmesiden.

Skal du vælge introduktionskursus eller frigivelsesprøve, hvis du allerede har et IPP2-bevis?

Hvis du i tvivl, så vælg et introkursus.

På introkurset bliver der undervist i det fulde IPP2-pensum. Selvom du har IPP2, er det måske et par år siden du sidst var ude i kajak. Så kan det være en god idé at få pudset teknikkerne af, så du kan være tryg og sikker på vandet. På kurserne er du en del af et hold, hvilket er en god måde at lære andre nye klubmedlemmer at kende, og få en grundig introduktion til livet i klubben.

Frigivelsesprøven er for dig der har et IPP2-bevis i forvejen og har holdt dine færdigheder i kajak vedlige. Du skal føle dig helt sikker på, at du har styr på dine redninger og at du kan manøvrere din kajak sikkert. Består du ikke prøven, skal du deltage i et introkursus for at blive frigivet i klubben.

Vigtig info inden du tilmelder dig 

For at blive medlem skal du bestå enten et introkursus eller en frigivelsesprøve.

Ved tilmelding skal du betale kontingent for året og kursus- eller prøvegebyr. Kontingent er 1200 kr. og dækker et kalenderår. Introkurser koster 1800 kr. og frigivelsesprøver 700 kr.

Samlet betaling ved tilmelding:

  • Introkursus: 3000 kr.
  • Frigivelsesprøve: 1900 kr.

Bemærk at tilmelding er bindende og kursusgebyr og kontingent refunderes ikke.