Vi er blevet analoge!

13. november 2019 19:16 , af Ida Nielsen

Bestyrelsen vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du har ris/ros, ideer, ønsker, forslag eller andet. 

Vi er allerede ret digitale og svarer bl.a. på vores mail, Messenger og Facebook, men nu har vi også fået en helt analog løsning med en fin postkasse, så du bare kan smide en seddel til os, hvis du nu står i klubben og får en idé. Vi sørger for at der er papir og kuglepenne i klublokalet. 

Der er bestyrelsesmøde ca. en gang om måneden og fremover holder vi alle vores møder nede i klubben i det nye lokale. Du kan se i klubkalenderen, hvornår der er møder. 

Vil du hellere kommunikere på mail, så kan du som altid skrive til os på info.kbhkajak@gmail.com