Man håber jo ikke at få brug for en forsikring – men de er rigtig nyttige at have, hvis uheldet skulle være ude. Derfor har klubben naturligvis en masse forskellige forsikringer. En del af vores forsikringer stammer fra vores medlemskab af Danmarks Idræts Forbund (DIF), der har lavet forskellige kollektive aftaler med Tryg for at sikre sportsudøvere og foreninger.
Flere af vores forsikringer kan være nyttige at kende for klubbens medlemmer, og dem har vi beskrevet nedenfor. Vi har også udarbejdet en FAQ med beskrivelse af forskellige scenarier, for at forsøge at tydeliggøre, hvilke forsikringer der gælder hvornår. Det er dog ikke muligt at beskrive alle tænkelige scenarier udtømmende, og derfor beder vi jer om at kontakte bestyrelsen, hvis der er specifikke spørgsmål.
Alle forsikringssager (anmeldelser, kontakt med forsikringsselskab og lign.) håndteres af klubbens bestyrelse, medmindre andet fremgår direkte nedenfor.
Kontakt bestyrelsen på info.kbhkajak@gmail.com
Det kan være vanskeligt at gennemskue, hvem der er ansvarlig for hvad, hvilke forsikringer der gælder og hvad proceduren for anmeldelse er. Vi har derfor forsøgt at udarbejde en FAQ med beskrivelse af forskellige scenarier, som vi håber kan tydeliggøre, hvilke forsikringer der gælder hvornår. Det er dog ikke muligt at beskrive alle tænkelige scenarier udtømmende, og derfor beder vi jer om at kontakte bestyrelsen, hvis der er specifikke spørgsmål.
I forbindelse med transport, kan der opstå mange forskellige typer af skader, og derfor er der flere forsikringer, der kan finde anvendelse.
Klubben har en transportforsikring, der dækker klubbens kajakker og tilbehør. Forsikringen dækker ved pludselig skade på de forsikrede genstande under transport i Danmark og Europa samt under på- og aflæsning. Den vil også dække, hvis de forsikrede genstande tabes.
Forsikringen dækker op til 250.000 kr., hvilket ca. svarer til dækning af en fuld trailer.
Forsikringen dækker ikke:
Klubbens trailer (GF6567) er dækket af en kasko og redningsforsikring i hele Europa. Forsikringen dækker brand, kasko med SOS dækning og retshjælpsforsikring.
Hvis du er på tur med traileren og får brug for SOS dækning, kan du selv kontakte Tryg Vejhjælp Europa direkte, ved at ringe på telefon: 70 11 20 20
Bestyrelsen skal orienteres så snart det er muligt.
Vi har en forsikring, der dækker medlemmernes personlige ejendele (så som sportstøj, tasker o.l.), MEN der er en del betingelser og undtagelser til denne forsikring.
For det første er retten til erstatning for tyveri betinget af, at der kan konstateres synlige tegn på voldeligt opbrud. Forsikringen dækker altså ikke tyveri af tøj o.l., der er efterladt på bænken i omklædningen eller en pagaj, der er sat i et hjørne. Har dine ting derimod været låst inde i et skab, som opbrydes, så vil det være dækket.
Forsikringen dækker ikke:
Forsikringen er desuden subsidiær i forhold til en af medlemmet tegnet forsikring. Man skal derfor starte med at anmelde skaden til sin egen forsikring. Dækker denne ikke fuld ud, kan bestyrelsen anmelde sagen via klubbens forsikring.
Bemærk at private kajakker, der opbevares i klubben, skal forsikres privat.
Forsikringen giver dækning til psykologisk krisehjælp efter traumatiske hændelser opstået i forbindelse med aktivitet i klubben/foreningens interesse overalt i verden.
Den psykologiske krisehjælp dækker, hvis personer i eller omkring en forening involveres i en alvorlig, traumatisk hændelse, f.eks.:
I sådanne tilfælde kan man døgnet rundt kontakte:
Tryg Alarm på telefon 70 26 06 70
Bestyrelsen skal desuden orienteres hurtigst muligt, da der tillige skal foretages en skriftlig anmeldelse.
Vi har en Erhvervs- og produktansvarsforsikring, der dækker det erstatningsansvar som foreningen, de ansatte og medlemmerne kan pådrage sig, når de arbejder for foreningen. Der er også dækning for arrangøransvar, når arrangementerne er af rent underholdende art, f.eks. sommerfester, bankospil mv.
Forsikringen dækker også foreningens erstatningsansvar som ejer eller bruger af bygninger eller grundareal, hvor aktiviteterne foregår.
Bemærk: Når medlemmer deltager i foreningens aktiviteter, vil skader, som et medlem forvolder, som udgangspunkt skulle anmeldes til medlemmets private ansvarsforsikring.
Eksempler på skader, der er omfattet af klubbens forsikring:
Eksempler på undtagelser:
Det kan hænde, at der holdes en fest, sælges en kajak eller lignende, hvor man får rede penge i hænderne, og det medfører en risiko for tyveri/røveri. Klubben har derfor en forsikring, der dækker op til 25.000 kr., der midlertidigt beror hos et bestyrelsesmedlem.
Dækningen ophører førstkommende hverdag kl. 18:00.
Skal der håndteres rede penge på vegne af klubben, bør det altid være et bestyrelsesmedlem, der står for dette, da menige medlemmer ikke er omfattet af dækningen og derfor selv vil være ansvarlige, hvis penge der tilhører klubben bliver stjålet.
Klubben har en arbejdsskadeforsikring, der består af en lovpligtig og en frivillig del.
Den lovpligtige del dækker personer, der er ansat af foreningen.
Den frivillige arbejdsskadeforening dækker foreningens faste frivillige, dvs. bestyrelses- og udvalgsmedlemmer samt holdledere/instruktører, der formelt er valgt eller udpeget af foreningens bestyrelse. Den frivillige arbejdsskadeforsikring dækker også de frivillige, som foreningens ledelse har bedt hjælpe til med at løse en konkret opgave for foreningen.
Vi har tillige en rejseforsikring, der dækker individuelle idrætsudøvere, hold, lønnede og ulønnede trænere og instruktører, andre ansatte, frivillige ledere og dommere under rejser og ophold i udlandet, når de sikrede personer er udsendt af en forening eller forbund på en idrætsrejse.
Der er en del betingelser knyttet til denne forsikring, som ikke beskrives her, da vi p.t. ikke deltager i internationale aktiviteter af denne karakter.