Silkeborgtur 2018 - Kom og vær med!

20. juni 2018 08:09 , af Mogens Jensen

Kom og vær med på den snart traditionelle klubtur til klubtur til Gudenåen og Silkeborgsøerne. Turen foregår  i weekenden 15-16 September. Klubturen er for alle der har lyst og som har bestået EPP2 kursus i klubben (turkajak/havkajak/surfski). Vi har base på Silkeborg Vandrehjem, der ligger med Gudenåen i baghaven. For turkajak er turen særlig ideel, da der er garanti for at vi kan finde nogenlunde fladt vand uanset vejret. Turen forventes at koste ca. 800 kr. per næse, der dækker over overnatning på Silkeborg Vandrehjem med morgenmad + smør-selv-frokost fra vandrehjemmet om søndagen og transport. Du skal medbringe frokost til lørdag og vi finder en restaurant til lørdag aften, hvor du også selv skal betale.

Der er op til 16 pladser på turen. Turen foregår lørdag + søndag og planen er:
- Vi mødes fredag kl. 18.00 og pakker udstyr og kajakker på traileren.
- Mødetid i klubben kl 6:00 lørdag morgen
- Ankomst til Silkeborg vandrehjem ca. kl 10:00(296km)
- Rotur lørdag – måske vi tager frokostpausen ved Himmelbjerget
- Middag på restaurant kl. 19.00 (vi forsøger at reservere Restaurant ”Zorba” – samme sted som sidste år).
- Overnatning på Silkeborg Vandrehjem 
- Rotur søndag formiddag – eksempelvis en tur rundt om Silkeborg.
- Afgang fra Silkeborg ca kl 14:30 – Hjemme ved klubben ca. kl 18.00, hvor traileren skal tømmes og udstyr/kajakker lægges på plads igen.

Tilmelding:

Find turen i kalenderen på klubbens hjemmeside og tilmeld dig ved at klikke på turen og derefter knappen tilmeld (Husk at du skal være logget ind). Skriv også gerne om du har bil og hvor mange ekstra personer du kan have med. Du bliver automatisk bedt om at betale ved tilmeldingen.

Sidste tilmeldingsfrist er 10 Juli – da vi skal betale forud for vandrehjemmet.