Kursus om Skadeforebyggelse

5. juni 2018 09:24 , af Matilde Dueholm

Første kursus i vores sommer og efterårsserie af minikurser for allerede frigivne medlemmer bliver med tema om Skadeforebyggelse.

Det er et emne som vi håber mange af jer vil synes er interessant og relevant. Der er i hvert fald ikke noget mere træls end at blive sat ud af spillet på grund af en dum skade, der kunne være undgået med lidt mere forebyggende træning.

Til at holde kurset kommer Casper Renneberg. Casper er fysioterapeut og har tidligere været 10 år på det danske sprint-landshold i kajak. Han har en særlig interesse for idrætsskader, og har speciallavet et program til Københavns Kajakklub til forebyggelse af skader, der skal øge deltagernes forståelse af hvorfor der kommer skader, og tage passende forholdsregler.

Du kan finde mere information om kurset samt tilmelding i aktivitetskalenderen. Kurset er den 1/7 fra 10 til ca 14.