Til de kolde måneder!

26. september 2019 15:23 , af Matilde Dueholm

Idag vil vi dele en helt særlig og glædelig nyhed med jer. Nemlig en nyhed om en ret velvoksen beboer der snart flytter ind i kanonbådsskuret.

Beboeren er som i kan se på billedet en velvoksen kleppert, og tænkt som vores nye møde og klubrum. Det bliver dejligt i vintermånederne eller på en kold kursusdag at kunne trække i læ og tilbyde lidt mere komfort end vores vindomsuste skur tidligere har kunnet tilbyde.

Vi føler at det at kunne tilbyde et klubrum der er lidt mere isoleret virkelig er et løft for klubben. Så vi håber i vil tage godt imod den og være med til at passe godt på den.

Vognen ankommer imorgen, så skulle du have tid til at hjælpe med at få Vognen Valborg på plads er du velkommen i klubben omkring kl 17/17.30. Vi byder på en flyttesnack til de fremmødte, men egentlig indvielse kommer senere.

Midlerne til at købe vognen for har vi fået ved at søge DGI og DIF's fondspulje. Det er skønt når den effort der bliver lagt i at søge midler bliver belønnet på denne vis.