Pinsetur 2019

3. april 2019 16:09 , af Charlotte Harbst


Nu sker dét som I alle går og venter på...Tilmelding til Pinseturen til Sverige 7.-10. juni.

Kom med på den traditionsrige klubtur i Pinsen og lær nye klubmedlemmer at kende. Alle kan deltage uanset kajak- og træningsniveau, og uanset om du ror turkajak, havkajak eller surfski – du skal blot være frigivet i klubben.

Der er lagt op til en social tur i naturskønne omgivelser – vi skal bo på http://vindonscamping.se/ hvor klubben med stor succes har været i mange år. Der er rige muligheder for gode kajakture i området.

Vi pakker trailer torsdag aften, kører fra klubben fredag morgen og er retur i løbet af eftermiddagen mandag. Køreturen tager ca. 5 timer i bil. Vi overnatter i værelser til 3-4 personer i fælleshus og hytter.

Vi deles om madlavningen hver aften – du bliver del af et af de 3 madhold.
Udgifterne til mad, overnatning og transport bliver på 1350 kr/pers i alt.

TILMELDING:
Tilmeld dig ved at sende en mail til annavjac@gmail.com og overfør 1350 kr. til Michael på reg. 8460 og kontonummer 0001000072. Husk at skrive "klubtur+dit navn" på overførslen.

Når du tilmelder dig skal du skrive, om du kan lægge bil til, hvor mange passagererne du kan have med, og om den kan have et par kajakker på taget eller trække trailer?

Vi skal have din bindende tilmelding og betaling senest onsdag den 7. maj. Vi vil snarest derefter udarbejde endeligt program, når vi ved hvor mange vi bliver.

Tilmelding er først til mølle og der er 25 pladser.

P.s. I år husker vi frugtsalat og portvin 😋

Venlig kajakhilsen
Anna og Michael