Kursus og COVID/Corona update

8. juni 2020 14:56 , af Matilde Dueholm

Idag starter endnu et kursus, nemlig det første af vores turkajakkurser - det lange kursus. På torsdag starter endnu et turkajakkursus og et havkajakkursus.

Det betyder at der vil være rigtig mange mennesker i klubben.

Selvom forsamlingsforbudet nu er hævet til 50 mennesker så vil vi stadig bede jer om at vise hensyn, og komme lidt skævt i forhold til kursusstarterne. Både i forhold til at minimere antallet af mennesker i klubben, men også for at sikre at kursisterne har fået udstyr før I tager. På havkajakkurserne bruger kursisterne vores plastkajakker, mens flere af bådene kan være i spil på vores turkajakkurser.

I forhold til de nye COVID/Corona anbefalinger har vi valgt at åbne for vores omklædningsfaciliteter, dog må der max være 2 i hvert omklædnings afsnit af gangen. Tasker etc kan opbevares i vores mange skabe - husk at medbrinde hængelås.

Da forsamlingsforbudet nu har et loft på 50 mennesker har vi valgt at fjerne loftet på Ro-Med og Teknik, men sørg for at holde afstand. Tilmelding er altså ikke længere nødvendig.

Derudover så vælger vi også at åbne for at man må tage en gæst med i klubben igen. Husk at den samme gæst kun må komme med en gang, og kun en ad gangen. Du kan læse mere om hvilket udstyr du må bruge til gæsteroning her: Regler for gæsteroning.

Vi henstiller til at du ikke tager gæster med i klubben når der er kurser, ligesom vi stadig beder dig blive væk fra klubben hvis du har symptomer på COVID/Corona.