Aktiviteter for Havkajak

Alle aktiviteter annonceres i kalenderen hvor du kan se tidspunkt og eventuelle detaljer om tilmelding. 

Fællesroning i sæsonen april-september (begge mdr. inkl., sommerferie i juli):

  • Mandags ro-med: Vi ror en tur i det tempo, som gruppen har lyst til: mellem fem og ti km. Der bliver øvet sikkerhed samt god færdsel på vandet og en til to øvelser undervejs svarende til IPP 2.
  • Onsdagsteknik:  Der roes mellem tre og ti km per gang i varieret samt stigende tempo. Der arbejdes målrettet med teknik fx. redninger, styretag, bugsering eller lignende svarende til IPP2. 

Fællesroning for vinterroere (oktober-marts) :

  • Onsdags ro-med: Vi ror en tur i det tempo, som gruppen har lyst til: mellem fem og ti km. Der bliver øvet sikkerhed samt god færdsel på vandet og en til to øvelser undervejs svarende til IPP 2. Vandet er koldt så se retnignslinjer for vinterroning

Øvrige aktiviteter:

  • Ud over disse aktiviteter planlægges løbende langture, ture med overnatning, rullekurser og andre aktiviteter i havkajak.

Alle aktiviteter er drevet af klubbens medlemmer, instruktører og bestyrelse og sker på frivillig basis. Vil du selv planlægge en aktivitet kan du skrive til info.kbhkajak@gmail.com for at få den annonceret i kalenderen. 

Fra gang til gang kan den enkelte instruktør vælge at tilbyde noget andet end beskrevet, såsom teknikøvelser, redningsøvelser, el. lign. og dette annonceres på facebook. Så mød altid op forberedt på at du kan blive våd. Instruktørerne vil selvfølgelig gerne lytte til specielle ønsker fra den gruppe af roere der er dukket op den enkelte aften. Hold altid øje med klubben kalender, da enkelte fællesroninger kan være aflyste.